top of page
83AB84B1-4624-4F7A-947E-6C26DECA06FC.jpeg

Et pusterum der gør en forskel

En ny fritidsaktivitet! 

Du har måske gået til fodbold, fitness eller dans. Gået på klub eller til karate. 
Men har du gået til have?

‘Gå til have’ er det nyeste skud på stammen af fritidsaktiviteter og din mulighed for at blive en del af et særligt fællesskab. Over hele landet samler vi nemlig hold af 5-10 deltagere, der har lyst til sammen at forvandle en del af en have eller en fælles lod jord til et farveflor af grøntsager, krydderurter og spiselige sommerblomster.
Sammen forbereder I jorden, laver kompost, sår og plejer. Undervejs og især sidst på sæsonen kan I sammen nyde, høste og smage.

‘Gå til have’ er en mulighed for at få et pusterum fra byliv, larm og hamsterhjul. En god undskyldning for at tage en pause fra hæve-sænkebord og få fingrene i havejord. Haven er et sted, hvor du med hænderne i mulden kan stresse af og få kontakt til naturen 

Her kan du se, hvor I landet der er 'Gå til have'-initiativer. Du kan også selv være den der starter et hold eller lægger have til, hvis ikke lige, der findes et hold tæt på, hvor du bor. Klik her: 


 

At gå til have

Studietur til Fyn 

Lørdag d. 25. maj 2024
kl. 9.20 - 21.00

Vild Hvede * Vildrod 
Fru Fengers Have / Blomst og Bønne
Palleshavegaard

Tag med Jordens Skole og CUBUS på en dag-tur rundt på Fyn og mød nogle af landets mest spændende og visionære regenerative bønder og haver. Vi får sær-rundvisninger, smagsprøver og lækre måltider med grønt fra marken, og skal også have fingrene lidt i jorden. I bussen er der tid til afslapning, samtale, sang, kaffe og kage. 

IMG_8324.HEIC
Spirende venkaber
IMG_3170.JPG


Så frø til
langvarige
venskaber

Guidet af en garvet gartner, der ved, hvordan man dyrker liv frem i haven, vil du komme til at lære, hvordan du gør grålig jord til grønne smagsoplevelser, mens du og dine nye holdkammerater knytter bånd i blomsterbedet.  

Når du går til have, finder du nemlig de bedste vækstbetingelser for at vokse sammen med andre i venskaber, der kan gro i takt med de gulerødder og græskar, I dyrker. Hen over sæsonen vil du komme til at lære dine nye holdkammerater godt at kende. Der er ikke noget, der bonder mere end at hente hestemøg, bygge kvashegn eller rode i komposten. Måske finder du ligefrem din nye løbemakker, din bedste ven - eller måske din helt store kærlighed, lige der i kålbedet.

 

De gode historier
F92FFE75-5DD0-4798-A7B2-C2FD54EC2D17.jpeg

Ditte Kathrine Engelstoftegård
Urban gardener og underviser i Jordens Skole

Jeg elsker at undervise byens mange forskellige mennesker, i at dyrke deres egen mad, fordi det samtidigt åbner øjnene for at vi hver især kan bidrage til at skabe grønne naturrige og fødevareproducerende byer, og derved bedre levevilkår for både flere arter og kommende generationer.

68D19DB5-9200-48EB-B590-013BBE05FB66_edited.jpg

Michael Weihe
Guldsmed

Jeg ønskede at dykke ned i selvforsyning og få bedre kontakt til jorden og til alt det levende. “Gå-til-have” gav mig lige præcis det, og efter dette forløb har jeg mod på at kaste mig ud i eget haveprojekt og har købt et stykke jord. En vigtig læring har været at øve iagttagelsesevnen og forstå planters forskellige behov.

De gode historier
Skærmbillede 2024-03-10 kl. 16.46.03.png

Susanne Frandsen
Anlægsgartner, havedesigner og rådgiver

Jeg er blevet endnu skarpere på sammenhængene og hvordan vi mennesker lever bedst i harmoni med naturen. Jeg er blevet mere bevidst om at jeg/vi som mennesker skal lave nogle ændringer i vores livsførelse for at passe på naturens balance.

Skærmbillede 2024-03-10 kl. 18.34.31.png

Anne McNair
Kemiingeniør

Viden om jordens liv og kompost har været en øjenåbner og jeg arbejder nu aktivt med at forbedre områder i min have for at dyrke mad.

Kom som du er
i sol og regn

 

Om du går op i klima, kalorier, kobekød eller noget helt fjerde er ikke afgørende, når du går til have. Du behøver heller ikke at have dyrket have før – bare du er klar til at få jord under neglene og masser af frisk luft i lungerne i fællesskab med andre. Her kan du hoppe i det ældste tøj, du har. Det er virkelig ikke vigtigt, hvordan vi ser ud, når vi luger hørren.

Som deltager på et ‘gå til have’-hold vil du komme til at booste biodiversiteten og øge variationen af grønt på din tallerken. Når du dyrker rucola, rødbeder og rosmarin – er der nemlig en overhængende chance for, at du bliver inspireret til et mere sundt og bæredygtigt liv, fyldt med gode (smags) oplevelser. Det kan være livsforandrende. Så er du advaret.

059c0518-3931-491c-9ad9-eb0f25704edf.JPG
Kom som du er
De friske luft

Frisk luft i fællesskabet

At gå til have giver frisk luft. Mindst 3-4 timer om ugen, hvor mobilen er gemt langt væk. Men vi ønsker også, at alle der går til have oplever ‘frisk luft i fællesskabet’: I haven vil der være ilt nok til, at alle kan udfolde ‘deres blade’ forskelligt. Der vil være plads til at træde i spinaten – og til at stikke hovedet i busken, når der er brug for på egen hånd at luge lidt ud i tankemylderet.

For at skabe plads til individet i gruppen og nære det givende fællesskab, har vi erfaret at gensisig forpligtelse, definerede rammer og meningsfulde aftaler skaber arbejdsglæde, ro og retning. Med andre ord - vi er ret vilde med krav, vi finder dem rent faktisk tiltrækkende. Så er det sagt. At vide at der er brug for én og at holdet afhænger af én er en fordel. Tænk hvis det var modsat?

...og tiltrækkende krav

Derfor er vi ikke bange for at stille krav til deltagerne og investerer af samme grund tid i en indledende samtale med alle, der viser projektet interesse. Det gør vi for at sikre, at enhver der hopper i gummistøvlerne er indstillet på at følge arbejdet til dørs, når først det er begyndt. I regn, slud, sol og vind. Gå til have kalder på dem, der synes det både er sjovt og lærerigt at gøre en vedholdende indsats og tage et medansvar for helheden. Dét skaber ringe i vandet. 


Dét vi skænker vores opmærksomhed og energi vil vokse. Det gælder også for et gå til have-hold, og vi elsker, når fællesskabet og arbejdet i haven har kvalitet og værdi for deltagerne grundet ansvarlige fælleskaber. Lyder det godt? Regn med at du bliver bidt af det.

IMG_4102.JPG

Vil du være med?

Vil du være med?

Gå all in og 'gå til have' gennem et helt årshjul gennem alle fire årstider. Vi starter i september, så vi kan sanke frø og lave kompost til så-sæsonen om foråret. Du kan også være med på et hold der begynder i begyndelsen af marts og slutter i august. Der er også visse steder i landet kortere forløb eller enkeltdags-workshops eller 'åben havelåge', hvor man kan nøjes med at snuse lidt til havelivet - alle tre muligheder er tilgængelige, så du kan undersøge, om et hold, som passer dig er igang i det område, hvor du bor. Ellers har du måske lyst til at være med til at skabe sådan et hold sammen med naboer eller andre i dit lokalmiljø

 

Send en mail til helle@gaatilhave.dk og hør nærmere om forløbene og tag de første skridt mod at blive en del af et Gå til have projekt.

Billede af Dan Gold

Spirende fælleskab

At 'Gå til have' giver de bedste betingelser for at vokse nye venskaber.

C49E9B41-F600-405E-A143-A587FC9E74B8_1_105_c.jpeg

Masser af ny viden

‘Gå til have’-aktiviteten skaber livsglæde, handlekraft og vane- og livsændrende indsigter

IMG_6724.jpeg

Ro og jordforbindelse

At 'Gå til have’ er en mulighed for at få et pusterum fra byliv, larm og hamsterhjul.

Kontakt

Kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål, ideer, drømme og nysgerrighed. Vi glæder os til at høre fra dig. 
Du er også altid velkommen til at udfylde dette SKEMA, så får du langt mere at vide og derpå kontakter vi dig. 

Kontakt leder Helle Solvang på 51 44 56 10

eller på

helle [a] gaatilhave.dk

Du kan også finde os her

  • gaatilhave
  • Gå til have

Nyhedsmail

Fra frø til høst. Følg med i vores mange havers udvikling i Jordens Skoles nyhedsbrev, bliv opdateret og inspireret af tanker, blog-indlæg, podcasts, events og fællesskaber.

Tak for din tilmelding!

Nyhedsmail
Om os

Sådan begyndte det

Fra et lille frø til et væld af blomstrende haver

Idéen om at introducere den nye fritidsaktivitet ‘Gå til have’ blev manifesteret i foråret og sommeren 2021, hvor vennerne Helle Solvang og Søren Bjørrild Bregendal etablerede de første to hold i henholdsvis Virum og Nærum.

Søren: 
"Jeg har været veganer i mange år, men vidste ikke, hvordan man dyrkede grøntsagerne. Og så var jeg i en fase af mit liv, hvor jeg havde behov for bogstavelig talt at få hænderne i jorden"

Helle:  
"Året før havde jeg stiftet 'Jordens Skole'. I Jordens Skole arbejder jeg og et lille team på at skabe bedre forståelse for, hvor afgørende jordforbedrende praksisser er for vores sundhed, fødevaresikkerhed og klima, og hvor livgivende og balancerende det er at have jordkontakt.
Et af de læringsformater, jeg havde lyst til at udvikle, var 'Gå til have'; At koble dem, der ejer jord, men dem, der ikke har adgang til jord. Inspireret af Karen Blixen, men det er en længere historie. Da Søren efterspurgte netop ønsket om at lære at dyrke og komme tættere på jorden, blev det ansatsen til at etablere det første 'Gå til have' hold.



 

bottom of page